Lægeløsning

Mange læger er vant til at diktere tekst ind på diktafon, som afleveres til en sekretær for renskrivning. Denne proces kan optimeres, da lyden automatisk kan omdannes til tekst - og blot kræve korrekturlæsning.


Hertil kommer fordelen ved at diktere teksten direkte til computeren og skærmen, som giver langt bedre overblik over det dikterede - gælder især ved lange tekster.


Effektivisering af skrivearbejdet vil frigive resurserne til andre opgaver.


 

Professionel Medicinsk Diktering

Til medicinsk diktering tilbyder Dictus ApS den nyeste Nuanceløsning bestående af brugerprogrammet Dragon Medical Direct (DMD) i kombination med webservicen Speech Anywhere Services (SAS).

 

Løsningen driftes af Dictus ApS, som løbende sørger for at opdatere ordbog samt brugerprofiler. Til medicinsk diktering anvendes en generel medicinsk ordbog med ca. 150.000 ord. Programmet DMD installeres på brugerens arbejdsstation/desktop og tjekker automatisk for nye versioner efter hver genstart. På den måde er brugerne altid sikret den nyeste programversion.

 

DMD optager lyd, som sendes krypteret via internettet til en sikker webservice (SAS). Lyden konverteres til tekst, og den genkendte tekst sendes tilbage til DMD til det program og felt, som brugeren aktuelt har placeret markøren i.

 

Tale-til-tekst er ikke begrænset til enkelte programmer eller tekstfelter, men kan benyttes i samtlige programmer på din arbejdsstation. I de fleste Windowsprogrammer kan du tale tekst direkte ind der, hvor markøren står (fx MS-Word, Outlook, Internet Explorer og journal- programmer). I nogle programmer dukker en ”Scratchpad-editor” op, hvor teksten skrives. Når du er tilfreds med teksten klikker du på knappen ”Indsæt tekst”, hvorved teksten indsættes der, hvor markøren står - eksempelvis i Novax, MS-Outlook, Chrome browser, XMO, Google Docs eller andre Windowsprogrammer.

 

Økonomi og leverance

Prisen for anskaffelse af løsningen består af to elementer:

  • Etableringsomkostning: Engangsbeløb ved opstart.
  • Månedligt abonnement.

     

    Etableringsomkostninger omfatter:

  • Serverlicens til webservice. Kræver Internetforbindelse.
  • Mikrofon Plantronics headset Blackwire 315.1-M. Kan udskiftes med specialmikrofoner som fx Grundig Digta SonicMic 3, Buddy Gooseneck bordmikrofon, Bluetoothmikrofoner mv. ved betaling af eventuel merpris.
  • Ordbogsudvidelse baseret på 20-40 siders journaltekst leveret af køber i digitalt format (MS-Word eller txt-filer).
  • Webbaseret online undervisning, alternativt undervisning hos Dictus i Brøndby. Indhold: Opstartstræning af den personlige akustiske sprogmodel, funktionalitetsgennemgang, råd og regler om talegenkendelse mm. Varighed ca. 2 timer

     

    Månedligt abonnement omfatter:

  • Webservice hosting på en sikret server hos Dictus.
  • Ordbogsadministration som sikrer en løbende udvidelse af ordbogen med en høj grad af kvalitetssikring.
  • Hotline support ved problemer med tale-til-tekst samt tekniske problemer relateret til talegenkendelse i journalsystemet. Hotline foregår via mail og telefon på normale arbejdsdage i tidsrummet 10-15.
  • Softwareopgradering på både DMD og Webservice.

     

    Kontakt Dictus ApS for at høre nærmere om programmet og dine muligheder for at komme i gang.
    Telefon: +45 3636 0002
    Mail: info@dictus.dk