Dictus til ordblinde

 

Dictus kan blive en stor hjælp for dig, der lider af ordblindhed. Men lad det være sagt med det samme - Dictus løser ikke alle problemer. Det kræver en anden arbejdsmetode og megen udholdenhed især i startfasen.

 

Dictus giver mange ordblinde en mulighed for at kommunikere ved hjælp af tekstbehandling eller elektronisk post - privat og uafhængigt - for nogles vedkommende for første gang i deres liv. Hvis du arbejder målrettet med Dictus kan det endda udvikle sig fra at være et "skrivehjælpemiddel" til at ende med også at blive et "Studiehjælpemiddel".

 

Hvis du har store læse- og staveproblemer, er det nødvendigt, at programmet bruges sammen med et program der kan læse teksten højt for dig. Der vil uundgåeligt komme nogle fejlgenkendelser og de skal jo rettes. Det er nemt at finde disse fejl ved at få læst teksten højt samtidig med at ordene markeres på skærmen. ClaroReads  oplæsningsprogram er velegnet til dette.

Læs mere om  oplæsningsprogrammetHør eksempel på dansk. Hør eksempel på engelsk.

 

Nogle af de fejlskud, programmet laver, kan være ganske underholdende, hvis man er god til at stave, men kan ændre hele meningen i teksten og snyde en ordblind. Fx. indledte vores taler på Sprogteknologisk konference sit indlæg med en "live" præsentation af Dictus med ordene: "Jeg er kommet her i dag for ...." Det blev af Dictus genkendt som "Jeg er omkommet i dag ...". Ordene har selvfølgelig en totalt anden mening, men bogstavsammensætningen er ikke så meget anderledes for en, der har svært ved at læse.

Se Dictus på TV2 Syd, DR eller Youtube

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus har produceret et filmindslag om Sofus på 11 år som benytter Dictus i skolearbejdet.   Se filmen og bliv glad!

 

 

Se Dictus på YouTube, hvor en lærer fra Emmerske Efterskole for ordblinde demonstrerer hvor meget tid han sparer ved at diktere 100 ord sammenlignet med at skrive det samme fra tastatur (og han er endda hurtig på tasterne).

 

I en særudgave af "Til Tasterne" satte DR fokus på hjælpemidler til voksne - heriblandt Dictus.

Kristian Svendsen, som underviser ordblinde på Hovedstadens Ordblindeskole, har et indslag, hvor han viser, hvordan programmer virker. Desværre har DR fjernet udsendelsen fra deres hjemmeside..

 

Christian Bock fra Alnor ved Gråsten er ordblind. Nu lever han selv af at hjælpe menensker, der har svært ved at læse og stave. Han hjælper ordblinde med at komme nemmere igennem livet. Det sker ved brug af IT, smartphone, computer og internet.

Se udsendelsen fra TV2 Syd

 

Udtalelser

Dictus giver de unge muligheden for at deltage i det unge-liv, der foregår på chatsider .


Allan Madsen, talepædagog på
Taleinstituttet i Århus

Frederiks selvtillid er vokset, siden han har fået Dictus og han er blevet meget mere glad. Han har været ked af altid at skulle have hjælp så nu har han fået en følelse af han kan noget selv.


Frederiks mor til
Uge-Bladet Skanderborg Kommune

Det er faktisk sjovt at skrive på denne måde.


Mikkel fra 5. klasse i en artikel i Ordblindebladet

Jeg har en drøm... Lad os tænke den ordblindes sag på lang sigt. Lad os indføre Dictus allerede i Folkeskolen.


folkeskolelærer Annette Klint til Ordblindebladet

Med Dictus oplever Jeppe den store glæde, at hans tekster dels får større kvantitet, men også større kvalitet.


Jeppes mor til Hjælpemiddelcentralen

Abonner på "Ordblindehjælpemidler.dk"


Overblik over +100 hjælpemidler til ordblindhed og andre med stave- og læsevanskeligeheder.