Case: Specialiserede taleassistenter i tandplejen


Krav om øget digital dokumentation, sagsstyring m.m. giver både medarbejdere og arbejdsgivere grå hår, og det er noget, de fleste brancher efterhånden kan nikke genkendende til. Talestyring i form af specialiserede taleassistenter kan her være en stor hjælp, idet den kan lette arbejdsbyrden og effektivisere arbejdsdagen. Du kan eksempelvis bruge talestyring til mundtligt at journalisere dine data, så du let kan dokumentere løbende under arbejdet uden brug af tastatur – og bruge hænderne på det reelle arbejde.

Talestyring skaber fokus

Et eksempel på talestyring finder man i journaliseringsprogrammet DentalSuite fra Plandent, som bruges i tandplejen. Selve talestyringsmodulet er udviklet af Dictus og integreret i journaliseringsprogrammet, og det gør det nemt for tandplejeren at registrere paradentose under selve undersøgelsen – uden at miste hverken fokus eller flow undervejs, fordi plejeren kan fokusere på at bruge sine hænder til at foretage selve undersøgelsen i stedet for konstant at veksle mellem patient og tastatur.

Indtal data i de systemer, du kender

Marie Thøgersen hos Tandlægerne i Ans er en af de tandplejere, der bruger talestyring i DentalSuite, når hun undersøger patienter for paradentose (i tandplejeregi kaldet PA-registrering).


Ved at bruge et headset med mikrofon afgiver hun kommandoer og relevante oplysninger under selve undersøgelsen som gemmes direkte i DentalSuites journalsystem. På den måde kan Marie Thøgersen fokusere på patienten og undgå konstant at skulle vende sig mod computeren for selv at taste informationerne ind. ”Der er ikke små afbrydelser hele tiden, når man skal over og skrive. Man sidder lige så stille ved patienten hele tiden,” fortæller hun og fortsætter: ”Du kan registrere alt inden for PA. Det øger effektiviteten, og man kan registrere det hele på én gang.” Arbejdsprocessen er altså blevet lettere, og ifølge Marie Thøgersen er der også væsentlige ergonomiske fordele i ikke at skulle vride i ryggen eller løfte skulderen, som hun gjorde før i tiden, ligesom de hygiejniske forhold er klart forbedret, nu hvor tandplejerens hænder ikke skal gå direkte fra mund til tastatur.

Fordele ved talestyring:

  • Et bedre og mere kontinuerligt arbejdsflow
  • Effektivisering af arbejdsgange, da du slipper for at taste oplysninger ind manuelt
  • Mere ergonomiske arbejdsrutiner, da du slipper for uhensigtsmæssige positioner og bevægelser i forbindelse med tastearbejdet


    I videoen kan du se, hvordan Marie Thøgersen bruger DentalSuite i sit arbejde.



    Hvad er en specialiseret taleassistent?


    Der findes to slags taleassistenter:


  • Generelle taleassistenter er assistenter som velkendte Siri og Alexa. De hjælper dig med helt generelle ting i din hverdag, såsom at ringe op til din mor, afspille din yndlingsmusik osv.
  • Specialiserede taleassistenter tager fat dér, hvor Siri og Alexa må give fortabt: Som integrerede løsninger hjælper de specialiserede taleassistenter dig med at udføre en specifik arbejdsopgave, hvor du normalt manuelt skal indtaste oplysninger (f.eks. journalisering), søge på tværs af store mængder data, eller noget helt tredje. Du får med andre ord en hjælpende hånd, der gør det muligt for dig at lave flere ting samtidig, eller slet og ret arbejde langt mere effektivt, fordi du alene ved at tale til assistenten kan springe tidskrævende led over i din arbejdsproces.

    Kort om Dictus


    Hos Dictus har vi mere end 15-års erfaring med taleteknologi, og vi er eksperter i at udvikle specialiserede professionelle taleassistenter. Vores skræddersyede løsninger gør arbejdsdagen lettere og mere effektiv – især for dig, der bruger hænderne meget i dit arbejde. Læs mere om os her, eller kontakt os for en uforpligtende snak på tlf.nr. 3636 0002.


    Følg os på